HIGHR Rekruttering jobopslag stillingsbeskrivelse Sparekassen Danmark Erhvervskundechef til Erhverv Aarhus
Sparekassen Danmark – Erhvervskundechef til Erhverv Aarhus

Er du motiveret for at opbygge din egen portefølje af erhvervskunder?
HIGHR søger på vegne af Sparekassen Danmark en Erhvervskundechef til erhvervsafdelingen i Aarhus.
Danmarks andenstørste by er i kraftig vækst, og det smitter positivt af på erhvervsafdelingen i Aarhus. Kunderne værdsætter den høje kvalitet i kundeoplevelserne, og det er med til at understøtte udviklingen.
Sparekassen Danmark har derfor brug for en Erhvervskundechef, som også motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og forretninger.
Om jobbet
Din titel bliver Erhvervskundechef, hvor din primære opgave er at opbygge din egen kundeportefølje ved at opsøge nye kunder. Det kan både være ved hjælp af dit og teamets netværk og eksisterende kunder. Der vil som en start være nogle få kunder i din portefølje. Det aftales nærmere, alt afhængig af din erfaring.
“Her får du en sjælden mulighed for at opbygge din egen portefølje i et top-6 pengeinstitut, hvor du samtidig er med til at gøre en forskel i lokalsamfundet,”
siger Regionsdirektør Erhverv, Nicolai Kodbøl Bjørnager.
Sammen skabes en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i Sparekassen Danmark bærende værdier.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt for dig at vide
Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor du har arbejdet med erhvervskunder i hvert fald noget af tiden.
Du kan sikkert genkende dig selv i nedenstående karakteristik:
- Du motiveres af den opsøgende tilgang over for nye kunder.
- Du er god til at opbygge relationer og skabe forbindelse til andre.
- Du trives ved at tage initiativ baseret på sund fornuft.
- Du har en god forretningsforståelse og godt kredithåndværk.
- Du har evnerne til at opnå gode resultater, både alene og i samarbejde med andre.
Nysgerrighed og interesse for erhverv er to helt klare forudsætninger for, at du kan trives i jobbet.
Om teamet i Erhverv Aarhus
Teamet i Aarhus har stort fokus på både faglig og personlig udvikling. På afdelingsmøderne er der ikke kun fokus på det, der fylder lige nu, der prioriteres også at dele erfaringer og lære af hinanden. Det sker blandt andet ved at deltage på hinandens kundemøder, når det giver mening for både kunden og teamet.
Der er en tro på, at trivsel afhænger af de relationer, man har med hinanden. Derfor er relationerne også i fokus i løbet af arbejdsdagen, hvor alle har et ansvar for at bidrage. Derudover er der en plan for året, der inkluderer både sociale arrangementer og teamaktiviteter. Løbende aktiviteter styrker også fællesskabet på tværs af sparekassen.
Med dig på holdet bliver der syv rådgivere, en erhvervssupporter, en assisterende erhvervsrådgiver og en studiemedhjælper. Afdelingen er en del af et større hus med en central og flot beliggenhed på Åboulevarden. Privatkundeafdelingen holder til i stueetagen, og erhverv sidder på de øvrige etager sammen med Private Banking, fagspecialister og supportteamet til privat. Du vil derfor opleve et hus med masser af liv og en god dynamik.
Om Sparekassen Danmark
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med 387.000 kunder og 1.700 medarbejdere er sparekassen blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder dem på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
De driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at de er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at de udviser gensidig tillid til hinanden, til kunderne og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på deres karrieresite. Klik hér.
HIGHR varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Sparekassen Danmark. Har du spørgsmål til stillingen, processen eller matcher du ovenstående profil, så kontakt Thomas Rørbæk på TR@highr.dk eller upload dit CV her https://www.highr.dk/tr/
Vi glæder os til at høre fra dig.

