Jobopslag Taffel – Brand Manager
Taffel – Brand Manager
ER DU TAFFELS NYE BRAND MANAGER?
Taffel er essensen af smag, hygge og god kvalitet – en fast del af danskernes snackkultur.
HIGHR søger på vegne af Taffel, en erfaren og passioneret Brand Manager. Du får en central rolle i at udvikle og drive et af Danmarks mest elskede snackbrands, fra idé til færdigt produkt på hylden.
Du bliver ansvarlig for produktudvikling, lanceringer og kampagner, emballagedesign og performanceopfølgning, og du arbejder tæt sammen med R&D, salg, KAM og eksterne bureauer. Med andre ord: Du kommer hele vejen rundt om brandet og har både det kreative, kommercielle og analytiske ansvar.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Drive produktudvikling og teste nye smage og koncepter i samarbejde med R&D
- Design- og emballageudviking
- Planlægge og eksekvere kampagner i samarbejde med salgsteam og bureauer
- Bidrage til årshjul og medieplaner
- Ansvarlig for at indhente og oprette produktdata
- Ansvarlig for produktsponsorater og andre aktiveringer
- Bidrage til PR og CSR initiativer
- Følge op på performance og KPI’er, og tage ansvar for budget og P&L
- Håndtere forbrugerhenvendelser og vareprøver
- Deltage i salgsmøder og løse ad hoc-opgaver
Din profil:
- Du har 5-7 års erfaring fra FMCG, gerne med produktudvikling, trade marketing og medieplanlægning
- Du arbejder struktureret, er løsningsorienteret og tager ansvar
- Du har et skarpt blik for design og visuel identitet og kender både digitale og traditionelle medier
- En marketingrelevant uddannelse (fx Cand. Merc.) er en fordel, men erfaring vægter højest
Hos Taffel får du mulighed for at arbejde med brands, der allerede har en stærk plads i hjertet hos forbrugerne og sætte dit eget præg på deres fremtid.
Kontakt Thomas Rørbæk på TR@highr.dk for yderligere information.