HIGHR Jobopslag: Sparekassen Danmark – Privatkunderådgiver
Sparekassen Danmark – Privatkunderådgiver
HIGHR søger på vegne af Sparekassen Danmark en engageret og fagligt stærk privatkunderådgiver til afdelingen i Odder.
Sparekassen Danmark ønsker at gøre en forskel både i kundernes liv og i dit arbejdsliv. Afdelingen i Odder er i vækst og søger derfor en ny rådgiverkollega, som kan være med til at sikre, at de fortsat leverer nærværende og kompetent rådgivning til deres kunder både nu og i fremtiden.
De tilbyder dig
Som rådgiver i Odder bliver du en del af et engageret og erfarent team, hvor trivsel, samarbejde og gode kundeoplevelser er i højsædet. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor du har stor frihed og mulighed for at tage selvstændige beslutninger samtidig med at du bliver en vigtig del af et fællesskab. Sparekassen Danmark arbejder ud fra værdierne sund fornuft, tillid og ambition. Det danner grundlaget for, at du kan være løsningsorienteret og handlekraftig i din hverdag.
Afdelingen er centralt placeret i Odder og består i dag af seks rådgivere, en finanstrainee og en kundemedarbejder, der alle arbejder tæt sammen med specialister inden for formue, bolig og forsikring. Du vil få en unik mulighed for faglig og personlig udvikling i et team, der har fokus på ordentlighed, arbejdsglæde og nærvær både over for kunder og kolleger.
De leder efter dig, der
- Allerede arbejder med rådgivning af privatkunder
- Har lyst til at tage ansvar for din egen kundeportefølje med både pleje af eksisterende kunder og udvikling af nye relationer
- Har stor interesse for kundernes liv og økonomi og brænder for at levere rådgivning, der gør en forskel
- Trives med at netværke og skabe forbindelser og nyder det
- Brænder for at skabe gode kundeoplevelser
- Ønsker at bidrage til holdånden og være med til at løfte teamet
- Tager ansvar for din egen udvikling både fagligt og personligt
Deres forventninger til dig
Du er engageret, motiveret og kommer med gode idéer. Du tager del i teamets fælles udvikling og er med til at skabe stærke og tillidsfulde relationer til både kunder og kolleger. Sparekassen Danmark tror på, at udvikling sker i fællesskab, og derfor vil du blive en del af en kultur, hvor du bliver lyttet til og får mulighed for at gøre en forskel.
Er du interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Vi står for rekrutteringsprocessen på vegne af Sparekassen Danmark, og du er velkommen til at kontakte Thomas Rørbæk på TR@Highr.dk hvis du har spørgsmål.
Send dit CV her 👉 https://www.highr.dk/tr/
Vi glæder os til at høre fra dig