hummel – Finance Operations Manager
hummel – Finance Operations Manager
På vegne af hummel søger vi en Finance Operations Manager
Har du solid erfaren inden for økonomi? Har du en stærk forståelse for både kreditor- og debitorstyring, løn, bank- og betalingsprocesser samt proces- og systemoptimeringer? Er du samtidig en erfaren leder der formår at balancere imellem mennesker og processer i fokus? Så har du nu muligheden for at spille dig på holdet i en central rolle i hummel, som deres nye Finance Operation Manager, på hovedkontoret på havnen i Aarhus.
Velkommen til
Som Finance Operations Manager får du ansvaret for at lede deres Finance Operation team i Danmark, bestående af ni engagerede og kompetente medarbejdere. Du og dit team driver bogholderiet på tværs af selskaber og forretningsområder i Danmark, Sverige, England, Tyskland og Schweitz. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at vedligeholde og ikke mindst udvikle finansielle data og processer.
Du indgår i ledergruppen for Group Finance, som udover dit team inkluderer Financial Controlling & Compliance og Group Accounting & Reporting. Afdelingen består af i alt 19 medarbejdere plus studiemedhjælpere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
• Debitorbogholderi samt kreditstyring og risikovurdering af kunder
• Kreditorbogholderi og håndtering af udlæg
• Håndtering af bank og betalinger
• Lønbogholderi for danske medarbejdere
• Løbende bogføring af mellemregninger
• Opdatering og vedligeholdelse af finansielle data
Vi forestiller os, at du har:
• Erfaring fra en lignende stilling. Gerne med en HD eller cand.merc. uddannelse og evt. i et internationalt setup
• Solid erfaring med ledelse og udvikling, herunder evnen til at sætte retning, tage velovervejede initiativer og sikre et højt niveau af udvikling af både mennesker og processer
• Stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaveløsning
• Gode evner til at håndtere stakeholders på tværs af virksomheden
• Et godt kendskab til Business Central, Continia, Visma Løn og gerne andre relevante værktøjer
• Interesse for og erfaring med at skabe robuste og effektive processer og formår at høste det fulde potentiale fra de IT-værktøjer de har til rådighed.
Måske kommer du også fra en rolle i fx IT-branchen, eller også har du arbejdet dybdegående med Lean og kan bringe dette i spil i en finansafdeling.
Hos hummel
Hos hummel gør de sig umage for at være en god arbejdsplads. De har en åben, ærlig og god tone, og de går altid efter den næste sejr og spiller derfor oftest i angreb. Men de er samtidig ét hold, som spiller hinanden gode og har det sjovt.
Dit nye arbejdssted bliver på deres hovedkontor på Balticagade 20, 8000 Aarhus C. Her arbejder de til daglig tæt på 240 kollegaer, som alle er klar til at spille dig på holdet.
De tilbyder:
• En god arbejdsplads, hvor udvikling og relationer er i fokus.
• Plads til faglige udfordringer, samt balance mellem arbejdsliv og privatliv. De har fleksible arbejdsforhold, samtidig med at det er muligt at dyrke en times sport i arbejdstiden
• En god kantineordning med lækker frokost og frugtordning
• En personaleforening ”hummelbien”, som er med til at styrke sammenholdet med firmafester, julefrokost, udflugter, kulturelle aktiviteter osv.
Kontakt Thomas Rørbæk på TR@highr.dk for yderligere information.