HIGHR Rekruttering jobopslag stillingsbeskrivelse – Selektro Group A/S – Produktionsleder – Elektronik (EMS)
Selektro Group A/S – Produktionsleder – Elektronik (EMS)

Vil du have en nøglerolle i en elektronikproduktion i udvikling, hvor du sikrer stabil drift, effektiv planlægning og høj leveringssikkerhed?
Hos Selektro Group A/S får du ansvaret for at styre og prioritere produktionen i tæt samarbejde med nøglefunktioner, så kvalitet og eksekvering går hånd i hånd.
HIGHR søger på vegne af Selektro Group A/S en Produktionsleder – Elektronik (EMS)
Selektro Group A/S er en EMS (Electronic Manufacturing Services) virksomhed i udvikling med ambitiøse mål for vækst og indtjening. De producerer højkvalitets industri-elektronik til danske og internationale kunder med lokation i Møldrup og søger nu en Produktionsleder til deres elektronikafdeling.
Som Produktionsleder får du en nøglerolle i at sikre et stabilt og effektivt produktionsflow, hvor planlægning, prioritering og eksekvering går hånd i hånd med kvalitet og leveringssikkerhed.
Dine hovedopgaver
Du bliver ansvarlig for både daglig drift og overordnet styring af produktionen, i tæt samarbejde med COO og øvrige nøglefunktioner.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- varetage overordnet produktionsplanlægning ud fra ordreindgang, kapacitet og materialestatus
- sikre styring og afvikling af indgående og igangværende ordrer (prioritering og fremdrift)
- følge op på materialeleverancer med henblik på finplanlægning
- bekræfte produktioner ud fra kapacitet og materialer
- have løbende overblik over igangværende produktioner, flaskehalse og leveringsrisici
- afslutte og følge op på realiseret produktionstid samt relevante administrative opgaver
- stå for ledelse og koordinering af medarbejdere, opgavefordeling og kapacitetsudjævning
- sikre høj kvalitet og ensartede processer i produktionen
Din profil
Selektro Group A/S søger en kandidat med erfaring fra en lignende rolle i en elektronikproducerende virksomhed, hvor procesdisciplin og kvalitet er afgørende.
De forventer, at du:
- har erfaring med produktionsledelse og produktionsplanlægning
- har arbejdet med elektronikproduktion (EMS/industri-elektronik)
- arbejder systematisk og struktureret og følger opgaver til dørs
- er kvalitetsbevidst og god til at bevare overblikket i en travl hverdag
- har erfaring med Navision (gerne Navision 2017) dette er et stort plus
Du tilbydes
Selektro Group A/S tilbyder en spændende og udviklende stilling i en danskejet virksomhed med 70 medarbejdere og et uformelt arbejdsmiljø. Du får en central rolle for elektronikafdelings 30 dygtige medarbejdere, hvor du er med til at sikre høj leveringssikkerhed, kvalitet og et stærkt produktionssetup.
Derudover tilbyder de bl.a.:
- løn efter kvalifikationer + flexordning
- frokostordning
- personaleforening med sociale arrangementer
Interesseret?
HIGHR varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Selektro Group A/S.
Har du spørgsmål til stillingen, processen eller matcher du ovenstående profil, så kontakt Henriette Bekker på HB@highr.dk eller upload dit CV her https://www.highr.dk/hb/
Vi ser frem til at høre fra dig.

