HIGHR Rekruttering jobopslag stillingsbeskrivelse – Nordic Office of Architecture Afdelingsleder til Bygherrerådgivning
Nordic Office of Architecture Afdelingsleder til Bygherrerådgivning

HIGHR søger på vegne af Nordic Office of Architecture en Afdelingsleder til Bygherrerådgivning
Bygherrerådgivning
Nordic Office of Architecture søger en erfaren og fagligt stærk afdelingsleder til deres bygherrerådgivning. Du får det overordnede ansvar for afdelingens igangværende sager og en central rolle i at udvikle og vækste området i de kommende år.
Afdelingen arbejder i dag med bygherrerådgivning inden for bl.a. udvikling af private og almene boliger, kommunale institutioner samt enkelte opgaver for Region Hovedstaden. Afdelingen består i dag af 3 medarbejdere med en klar ambition om at vokse til 8–10 medarbejdere.
Om rollen
Som Afdelingsleder for Bygherrerådgivning får du både et strategisk, kommercielt og fagligt ansvar. Du bliver omdrejningspunktet for udviklingen af bygherrerådgivningen og får en vigtig rolle i samarbejdet med øvrige BHR-afdelinger i Nordic Office of Architecture og Norconsult.
Rollen kombinerer forretningsudvikling, ledelse og faglig bygherrerådgivning både som sparring for medarbejdere på større sager og på egne sager.
Dine primære ansvarsområder
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- stå for forretningsudvikling af bygherrerådgivning i samarbejde med relevante BHR-afdelinger
- have ansvar for kundekontakt, opsøgende arbejde, tilbudsudarbejdelse og aftaleindgåelse
- lede og udvikle medarbejderne i afdelingen, herunder faglig sparring og ansættelse af nye medarbejdere
- fungere som ledende og/eller kontraktansvarlig kontaktperson på større bygherrerådgivningssager
- varetage bygherrerådgivning på egne sager og levere ydelser direkte til kunder
- sikre høj faglig kvalitet og professionel rådgivning på tværs af afdelingens projekter
Hvem er du?
Nordic Office of Architecture søger en erfaren profil med solid faglighed og naturlig autoritet.
De ser gerne, at du:
- er uddannet arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør
- har minimum 10–15 års erfaring fra en lignende stilling i en rådgivende virksomhed
- er fagligt velfunderet inden for byggeri i de tidlige faser, herunder casestudier, lokalplaner, myndighedsbehandling, miljøforhold og udbudsstrategi
- har indgående kendskab til bygherrerådgivning iht. Ydelsesbeskrivelserne YBB
- har gennemført flere projekter som bygherrerådgiver og har godt kendskab til entrepriseretlige forhold
- er viljestærk og har gennemslagskraft samtidig med at du er diplomatisk, også i pressede situationer
- er imødekommende og kommunikativ og trives med en bred kontaktflade
Om Nordic Office of Architecture
Nordic Office of Architecture er en arkitektvirksomhed med stærke nordiske rødder og et globalt udsyn. Virksomheden arbejder tværfagligt og med en vision om at påvirke mennesker, planet og samfund i en positiv retning gennem velfærdsarkitektur af høj kvalitet.
Virksomheden er en del af den skandinaviske, børsnoterede rådgivervirksomhed Norconsult. Nordic Office of Architecture har mere end 500 medarbejdere fordelt på bl.a. Danmark, Norge og Island, mens Norconsult samlet har ca. 7.000 medarbejdere på tværs af Norden.
I Danmark er Nordic Office of Architecture ca. 150 medarbejdere fordelt på kontorer i København og Aarhus. Stillingen er placeret på virksomhedens nye kontor på Landemærket 8 i København, som netop er renoveret og taget i brug.
Kulturen er kendetegnet ved arbejdsglæde, videndeling, fællesskab og et stærkt kreativt arbejdsmiljø.
Interesseret?
HIGHR varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Nordic Office of Architecture.
Har du spørgsmål til stillingen, processen eller matcher du ovenstående profil, så kontakt Henriette Bekker på hb@highr.dk eller upload dit CV her https://www.highr.dk/hb/
Vi ser frem til at høre fra dig.

