HIGHR jobopslag stillingsbeskrivelse – Private Banker, Private Banking Elite – Private Wealth Management, Nykredit Syddanmark.
Private Banker, Private Banking Elite – Private Wealth Management, Nykredit Syddanmark.
Vil du være en del af en succes og et strategisk vigtigt område og samtidig være ansvarlig for din egen portefølje af Nykredits mest formuende privatkunder?
Private Banking Elite – Private Wealth Management, Nykredit Syddanmark
Primær arbejdsplads: Nykredit Center Kolding, Odense eller Esbjerg
På vegne af Nykredit søger HIGHR en Private Banker til Private Banking Elite – Private Wealth Management i Syddanmark.
Vær med til at tage kundeoplevelsen til næste niveau
Som Private Banker i Private Banking Elite får du ansvar for at yde kvalificeret og personlig rådgivning til de mest formuende privatkunder i Danmark. Nykredit fokuserer på helheden i kundernes økonomiske situation og tilbyder finansielle løsninger, der dækker alle aspekter hos den enkelte familie. Det gør de først og fremmest ved at opbygge en tæt relation med sigte på at skabe et langt og solidt samarbejde. Imødekommenhed, stor faglighed og tilgængelighed er nøgleord i deres verden.
Opbyg, fasthold og optimér din egen kundeportefølje
Dit fokus bliver at opbygge, fastholde og udvikle din egen kundeportefølje. Du bringer dit personlige netværk i spil og får henvisninger fra kolleger på Nykredits centre.
I praksis skal du arbejde med at:
- skabe solide relationer til dine kunder ved at sætte kundens behov og tilfredshed i fokus
- yde helhedsrådgivning, hvor du samarbejder med kundeteamet om at levere den bedste oplevelse for kunden
- kombinere formue-, bank- og realkreditprodukter med den fulde pallette af produkter, som indgår i Nykredits værditilbud eksklusivt for private banking-segmentet
- holde din kundeportefølje ajour, så den lever op til KYC
Nykredit prioriterer etik og faglighed højt, og det vil være en fordel, hvis du har en rød certificering. Hvis ikke, sikrer Nykredit, at du får den.
Erfaren rådgiverprofil, der vil gå dét ekstra stykke for kunderne
Som person motiveres du i høj grad af at skabe gode oplevelser for kunden og indgå i et fagligt fællesskab med dit team. Du forstår at skabe klarhed over komplekse problemstillinger, og netop fordi du kan skabe overblik og tryghed, oplever dine kunder og kolleger dig som tillidsskabende og løsningsorienteret.
Du trives i en dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent er ens og tempoet er højt, og du ved, at tilgængelighed samt fleksibilitet er væsentligt for at skabe den særlige og eksklusive kundeoplevelse. Fleksibiliteten mærker du også i forhold til din egen hverdag, hvor du selv planlægger, hvornår du er på centrene i Kolding, Odense eller Esbjerg – eller arbejder hjemmefra.
Nykredit forestiller sig, at du er en erfaren Private Banker, gerne med bopæl syd for Aarhus (ned mod trekantsområdet). Du er vant til at yde helhedsrådgivning og kan dit kredithåndværk. Formuerådgivning er en central del af helhedsrådgivningen hos Nykredit, og det vil være en fordel, hvis du allerede i dag arbejder med dette og har interesse for denne del af jobbet.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Private Banking Elite i Nykredit Private Wealth Management med base i Syddanmark (Kolding, Odense eller Esbjerg). Enheden består af flere rådgiverprofiler, specialister og analytikere, der alle arbejder for at give de bedste kundeoplevelser og mest kvalificerede rådgivning. I dag er kundetilfredsheden høj – og hver dag møder teamet op for at tage tilfredsheden til næste niveau.
Der samarbejdes tæt med mange kolleger i hele Nykredit-koncernen for at give kunderne den bedste helhedsrådgivning. Du kan forvente en hverdag i et højt tempo og en bred berøringsflade. I Private Banking Elite er målet at gøre en aktiv forskel for kunderne.
Læs mere på nykredit.dk/privatebanking.
Interesseret?
HIGHR varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Nykredit. Har du spørgsmål til stillingen, processen eller matcher du ovenstående profil, så kontakt Thomas Rørbæk på TR@highr.dk eller upload dit CV her https://www.highr.dk/tr/
Vi glæder os til at høre fra dig!