HIGHR jobopslag stillingsbeskrivelse – Schultz – Dynamics AX systemudvikler
Schultz – Dynamics AX systemudvikler
HIGHR søger på vegne af Schultz i Aarhus en dygtig systemudvikler, der vil være med til at videreudvikle deres Microsoft Dynamics 365FO-baserede løsning, Prisme. Det er en spændende rolle i en dansk virksomhed med stærk forankring i den offentlige sektor.
Om rollen
Prisme er Schultz’ egenudviklede løsning til økonomi, debitor, indkøb og ressourcestyring.
Den hostes via Microsoft Azure eller Fujitsus egne datacentre. Kunderne, som primært er offentlige – anvender samme kodebase.
Som udvikler bliver du en del af et agilt team hvor du samarbejder med bl.a. andre udviklere og Product Owners. Du arbejder både med ny funktionalitet og support af det, du selv har været med til at udvikle.
Dine primære opgaver inkluderer
- Videreudvikling og vedligeholdelse af Prisme-løsningen
- Deltagelse i agile udviklingsforløb i små teams
- Samarbejde med Product Owners om faglogik og krav
- Supportopgaver relateret til egen kode – efter 1. og 2. level support
Hvad Schultz leder efter
Schultz søger en fagligt dygtig udvikler, der er nysgerrig, selvstændig og kommunikerer godt – både på dansk og engelsk.
Vi forestiller os, at du har:
- En IT-teknisk uddannelse
- Erfaring med udvikling i Microsoft Dynamics 365FO
- Erfaring med Dynamics AX 2012 (et ønske ikke et krav)
- Kendskab til – eller lyst til at lære om:
- Agil udvikling og DevOps
- SQL Server
- Powerplatformen
- Webservices/XML
Du trives i et dynamisk miljø, kan tage ansvar og er god til at finde løsninger – selv når tempoet varierer. Du vil få grundig oplæring i Prisme-løsningen.
Hvad Schultz tilbyder?
Du bliver en del af et stærkt team der udelukkende arbejder in-house og hvor faglighed, samarbejde og fleksibilitet er i højsædet. Her får du mulighed for både at lære meget, kode, arbejde med mange teknologier, sparre med dygtige kollegaer og være tæt på forretningen. Samtidig får du mulighed for at arbejde sammen med Schultz’ faste globale udviklingspartnere via Fujitsu.
Schultz tilbyder bl.a.:
- Attraktiv lønpakke
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Kantineordning
- Høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
Lyder det som noget for dig?
Dette er en unik mulighed for at blive en del af en organisation, der værdsætter innovation, kvalitet og personlig udvikling. Er du klar til at forme fremtiden sammen med Schultz?
Kontakt Henriette Bekker på HB@Highr.dk for yderligere information.
Send dit CV her 👉 https://www.highr.dk/hb/
Vi glæder os til at høre fra dig